Asserbo Slotsruin
I dag ligger ruinerne af Asserbo Slot som et idyllisk sceneri i Asserbo Plantage omkranset af voldgrave og i skovklædte omgivelser. Stedet fremkalder mange følelser og har altid haft stor lokal betydning. Sceneriet var knap så idyllisk i 1600-tallet, da hele området blev hærget af flyvesand. Beboerne i de nærliggende landsbyer blev drevet på flugt, og Asserbo Slot blev overladt til stenbrydere og sandmasser.Ruinerne af Asserbo Slot har en lang historie. Omkring 1163 skænkede Biskop Absalon Asserbo til et kloster for munke af karteuserordenen. Senere overgik det til cistercienserordenen og forskellige adelsfamilier for endeligt at blive krongods i 1560.
I begyndelsen af 1700-tallet blev Asserbo opgivet på grund af sandflugten i området, som lagde de omkringliggende landsbyer øde.
Asserbo kloster (senere: Asserbo slot og i dag Asserbo slotsruin eller Asserbo borgruin) blev grundlagt af Biskop Absalon i 1100-tallets sidste halvdel, der inviterede franske munke fra karteuserordenen til at bebo det. Slottet lå på Absalons slægt, Hvideslægtens, jordbesiddelser i Nordsjælland lige nord for Arresø.
Asserbo slot blev i 1500-1600-tallet ramt af den store sandflugt og formodentlig forladt i begyndelsen af 1700-tallet. Slottet blev udgravet i 1849 og voldanlægget blev genskabt i 1972. Asserbo slot bestod af en hovedbygning, tårn med kælderrum, mere kælder og nogle bindingsværkshuse. Det nederste af bygningerne er bygget af store mursten – også kaldet munkesten. Asserbo slot var omgivet af en vold og man fik adgang til slottet fra nord via en vindebro. Vest og syd for slottet ligger det gamle havbunds område der strækker sig fra kysten via Holløse bredning til Arresø, slottet har i middelalderen været omgivet af vådområder og derfor ret utilgængelig fra syd. Dette område er nu fyldt med sommerhuse og skov.