Liseleje

Liseleje blev grundlagt af den driftige industrimand og generalmajor Johan Frederik Classen. I 1751 tog han initiativ til at grundlægge det første af to fiskerlejer i området, nemlig Sølager og Liseleje. I sine bestræbelser på at skaffe befolkningen på og omkring sit krudtværk og sit gods bedre levevilkår, havde Classen besluttet at gøre noget for de spredte fiskerbefolkninger, som han i øvrigt jævnligt overlod redskaber og både. I 1751 opførte Generalmajor Classen det første fiskerhus i Liseleje, som efterfølgende er blevet kaldt Pæretræet. Sidenhen i 1784 begyndte opførelsen af det første hus på Liselejestranden. Det blev efterfulgt af tre andre i de nærmeste år. Historien fortæller, at General Classen med sin hustru og hendes datter Lise de la Calmette med firspand tog fra Frederiksværk på besøg i Liseleje. Han gav stedet navn efter sin smukke steddatter, hvis fulde navn var Anna Cathrina Elisabeth, men som altid blev kaldt Lise.

Da Classen døde, gik den nye by mere eller mindre i stå. De fire først opførte fiskerhuse langs den barske og nøgne kyst fik ikke mange efterfølgere. I 1860 var der 12 huse i Liseleje.

Men da jernbanen til Frederiksværk blev åbnet i 1897, blev det meget lettere for den københavnske befolkning at komme på landet. Den første sommervilla i Liseleje blev bygget i 1898 på vejen ud mod Hyllingebjerg. Og i 1901 kom det første pensionat. Liseleje var klar til at blive en sommerby.

Grundlæggelse og tidlig historie

Grundlagt: 1784 af industriellementet J.F. Classen som et fiskerleje.
Navngivet efter: Hans steddatter Elisabeth (Lise).
Formål: At levere fisk til arbejderne ved Classens krudtværk i Frederiksværk.
Oprindelig bebyggelse: Startede med fire fiskerhuse.
Sandflugt: Området var præget af flyvesand, hvilket førte til anlæggelsen af Liseleje Plantage sent i 1800-tallet for at bekæmpe sandflugten.

Udvikling til sommerby

Ishuset: Ishuset, byens vartegn, blev bygget i 1901 til opbevaring af is til fiskekøling.
Jernbanen: Åbningen af jernbanen til Frederiksværk i 1897 gjorde det lettere for københavnere at besøge stedet, hvilket startede udviklingen mod turisme.
Feriepensionater og sommerhuse: I starten af 1900-tallet åbnede de første feriepensionater, og mange sommerhuse blev bygget.
Ophør af kommercielt fiskeri: Det egentlige erhvervsfiskeri ophørte i 1950'erne eller 1960'erne, og en egentlig havn blev aldrig bygget.

Liseleje er etableret i 1784-1787 på initiativ af hans Excellence, generalmajor Johan Frederik Classen, grundlæggeren af det militærindustrielle Frederiks Værk og ejer af godset, der endte med at omfatte sognene Kregme, Vinderød, Melby og Torup. Formålet med etableringen af Liseleje var at skaffe frisk fisk – også til arbejderne på Frederiks Værk og de to hovedgårde

Grønnæssegård og Arresødal. Classen tegnede simpelthen 6 huse på et landkort, og besluttede, at der skulle ligge et fiskerleje fordi han gerne ville have flere forsyninger af fisk. Han kaldte det Lise Leje efter hans steddatter Anne Catherine Elisabeth Iselin, som blev kaldt Lise

De 6 huse er bygget over to omgange, de første 4 i 1784-1785 og siden i 1787-1791. Af de 4 første er vi så heldige, at de 3 af dem stadig består, nemlig Pæretræet, Liselejevej 58, Rytterhuset i nr. 56 og Det Gule Hus eller Edvards Hus i nr. 54 – opkaldt efter fiskeren Edvard Petersen (født 1892). Vi ved, at det 5. hus i Liseleje blev taget i brug i august 1787.

De 4 af husene lå med gavl ud mod en nyetableret vej, Liselejes hovedgade, som senere blev til Liselejevej. De to huse mod stranden (matr. nr. 44 og 49) var beboet af strandryttere. Det næstsidste hus mod vest ved vejen (matr. nr. 46) var beboet af endnu en rytter, og de tre øvrige (matr. nr. 45, 47 og 48) var beboet af fiskere. Til hvert af husene var knyttet et jordstykke syd og vest for Liselejevej. At Classen havde store ambitioner med hensyn til Liselejes udvikling ses på en udgave af kortet, som formentlig er fra 1786. På det kort er der tegnet ikke mindre end 12 huse.

Liselejes udvikling er i starten umådelig langsom. Ifølge folketællingerne er der i 1789 4 familier i Liseleje, i 1801 er der 6 familier, i 1840 er 10 der familier i 8 huse, i 1860 er der 12 huse, i 1870 godt 100 personer i 17 huse og i 1890 25 familier i 24 huse. Det er i øvrigt karakteristisk, at mange af beboerne er efterkommere af de 4 store fiskerslægter; Olsen, Rasmussen, Frederiksen og Hagelund. Navne, der også er brugt til flere af vejene i byen. Hagelunds ophav er dog en håndværker, hjulmanden John Adolf Hagelund, der kom til Liseleje i 1860, men hans søn blev også fiskere og en datter giftede sig med en fisker. Vi skal helt frem til århundredeskiftet 1900 før der for alvor kommer gang i Liselejes udvikling. Og det er ikke fiskerhuse, men pensionater og villaer til landliggere, det handler om.

Jørgen Lassen liseleje_historie_03_illustreret.docx 2017-11-24 Side 3 af 4 Flere af fiskerne begynder at leje deres huse ud til landliggere i sommerperioden. Af Poul Westphalls bog i anledning af Liselejes 200 års jubilæum, fremgår, at fisker Carl Rasmussen fortæller: ”En dag jeg vendte hjem efter fiskeriet, sagde min kone: Carl, jeg har serveret mad for nogle københavnere i dag, og de var glade for det – skal vi ikke åbne et pensionat?” På den baggrund bliver pensionat Liseleje etableret i Carls fiskerhus, som i 1900 bliver udvidet af samme grund. Og i 1920 bliver det revet ned og erstattet af en 2 etagers bygning, som vi ser den på Liselejevej 52. Andre fiskere får samme idé, og yderligere 5 pensionater etableres, Strandgården, Lisebo og det store Strandhotellet på Classensvej samt Kattegat på Liselejevej. Og det 7. pensionat bliver etableret i 1935 da murermester Martin Gant af Hans Pedersen køber fiskerhuset ”Hjem” her på Liselejevej 62, og det er som bekendt blevet til Liselængen. Når man som relativt velstående år efter år holder ferie i Liseleje opstår nemt den tanke, at man kan opføre en sommerresidens, og det sker også. Allerede i 1898 erhvervede handskemager Larsen en grund af Lisegårdens jorder og opførte den stilfulde bygning ”Klithuset”, nuværende Kystvej 46.

I flere år knejsede ”Klithuset” i ensom majestæt ude ved havet, og de lokale beboere har givet fundet det sært, at handskemageren så det

som attraktivt at havesommerhus der. Lokalt er man jo vokset op med den barske natur; sandede jorde uden nævneværdige vækster, klitter, marehalm og det hav der gav brød på bordet ved et arbejdsomt fiskeri. Men især københavnerne kunne se naturværdierne, og snart kom der mere fart i landliggerlivet for det bedre borgerskab, og ”Klithuset” fik selskab af mange andre spændende bygninger med interessante beboere. Ikke mindst på grund af den nemmere adgang ved etableringen af jernbanen Hillerød-Frederiksværk i 1898. Efter jernbanens forlængelse til Hundested i 1916 – altså for godt 100 år siden – forstærkes udviklingen yderligere, og i vejviseren for Liseleje fra 1923 er i alt opregnet 93 ejendomme. I 1930’erne er der fyldt godt op med sommerhuse på de mange udstykninger omkring Liseleje, men der findes endnu mange marker uden bebyggelse. Fra 1941 starter traditionen med fodboldkampe i Melby mellem landliggere og lokale, og det bliver starten på en 20-årig periode med store sommerfester i Liseleje. Det er nok den mest festlige periode i Liselejes historie, og den er med til at gøre Liseleje kendt og attraktiv på landsplan. Med øget velstand i anden halvdel af 50’erne og i 60’erne fortsætter udviklingen med flere sommerhuse, som også bliver stimuleret af længere ferie. Ser man på et luftfoto fra 1967 er Liselejes omegn fuldt udstykket med området ved Aakjærsvej som det sidste. Der kan fortælles meget mere om tiden herefter; erhvervslivets udvikling, butikkerne, caféerne, spisestederne og borgerforeningens mange aktiviteter, nye initiativer og traditioner. De seneste år har både private borgere lavet mange aktiviteter, og foreningen Klassisk badeby har sat et stort præg på Liseleje, blandt andet med badevognene, og denne hjemmeside. Det vil vi fylde på efterhånden.